Thisted Bryghus: En solcelleinvestering der hurtigt gav afkast​

På Thisted Bryghus, som er et ældre byggeri, er der monteret solceller på fem tagplader. Thisted Bryghus har en egenudnyttelse på hele 96,2 % af den strøm, der bliver produceret, og anlægget sparer virksomheden for ca. 22,8 tons Co2 om året. 1 kWh koster fremover 23,9 øre pr. kWh for Thisted Bryghus.

Det er jo ikke bare at sætte solceller op. Der er jo en masse lovgivning omkring det her.

Aage Svenningsen
Adm. direktør, Thisted Bryghus

Thisted Bryghus skærper den grønne profil med solceller fra ECNergy

Thisted Bryghus har taget et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid ved at installere et solcelleanlæg i samarbejde med ECNergy. Som Aage Svenningsen, direktør for Thisted Bryghus, forklarer: ”De har været tæt på processen og hjulpet med alle de opgaver, der nu engang skal løses. Det er jo ikke bare at sætte solceller op, der er også en masse lovgivning omkring det her. Der har de været rigtig dygtige til at hjælpe os med at komme igennem den proces.”

En investering i bæredygtighed og økonomi

For Thisted Bryghus har investeringen i solceller vist sig at være en strategisk god beslutning, der ikke blot styrker deres bæredygtige profil, men også bidrager til stabiliteten i energiforsyningen. ”Det er klart, da vi tager beslutningen om at etablere anlægget, der er vi jo godt et år tilbage, og der havde vi jo en anden pris på energi, end vi har i dag. Men overordnet set er det en rigtig stor fordel for os, at vi selv kan levere ca. 150 kW til vores produktion,” siger Aage Svenningsen.

Styrket grøn profil for fremtiden

Med solcelleanlægget kan Thisted Bryghus producere en betydelig del af deres energiforbrug selv, hvilket har en direkte positiv effekt på deres grønne profil. ”Den grønne profil er jo kommet for at blive, og den udvikling vil bare fortsætte, så derfor har det stor betydning for os, at vi på den del her selv kan producere en stor del af vores strøm. Det gør selvfølgelig, at vores grønne profil bliver endnu skarpere og endnu stærkere,” siger Aage Svenningsen.

Thisted Bryghus ser også en stigende forventning fra forbrugere og kunder om miljøvenlige produkter. At kunne imødekomme disse krav er afgørende for bryggeriet, der nu står endnu stærkere på det bæredygtige marked.

ECNergy som partner

ECNergy’s engagement og ekspertise har spillet en vigtig rolle i projektets succes. Fra at navigere komplekse lovgivningskrav til at sikre en gnidningsfri installation har ECNergy været en central partner. ”Jeg er godt tilfreds med, at vi har taget hul på det her og fået etableret solcelleanlæg fra ECNergy,” afslutter Aage Svenningsen.

Med denne investering cementerer Thisted Bryghus deres position som en bæredygtig frontløber i bryggeriindustrien.

 

Hør hvordan vi skabte mærkbare resultater for Thisted Bryghus

Gennem et tæt samarbejde og grundig analyse, fik vi etableret et anlæg på 158 kW hos Thisted Bryghus. 
Det betyder, at de nu kan have en egenudnyttelse på 96,2%, hvilket har skabt store besparelser for bryggeriet. 

Se videoen og hør mere om, hvordan vi skabte en skræddersyet løsning til det ældre bryggeri.

Se vores udvalgte cases

Vil du høre mere om hvad vi kan gøre for dig?