Det skal gøre lettere at etablere solceller på offentlige bygninger

L10 skal gøre det lettere at etablere solceller på offentlige bygninger

Lovforslag L10 skal fjerne en række administrative og økonomiske barrierer, som hidtil har gjort det vanskeligt for kommuner og regioner at etablere solceller på offentlige bygninger. Forslaget omfatter også batterianlæg, der etableres sammen med solcellerne, og kan derfor få stor betydning for udbygningen af lokale energiløsninger ved blandt andet skoler, rådhuse, hospitaler, plejecentre og idrætsfaciliteter.

Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget den 13. august 2026 og har bred politisk opbakning. Det er herefter sendt til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Tredjebehandlingen er planlagt til den 3. september 2026, og loven forventes at træde i kraft den 14. september 2026.

Hvad er L10?

L10 er et forslag til ændring af elforsyningsloven med titlen “Regelforenkling for solcelleanlæg på offentlige bygninger”. Formålet er at gøre det enklere og mere økonomisk attraktivt for kommuner og regioner at producere og anvende vedvarende elektricitet på deres egne forbrugssteder.

Efter de nuværende regler kan kommunale og regionale solcelleprojekter være omfattet af krav om selskabsmæssig udskillelse. Det betyder, at kommunen eller regionen i mange tilfælde skal etablere et særskilt selskab til at eje og drive solcelleanlægget eller søge Energistyrelsen om dispensation.

For kommuner gælder der desuden regler om, at de økonomiske fordele ved egenproduktionen skal indberettes og kan blive modregnet i kommunens bloktilskud. Det kan eksempelvis være besparelser på elafgift, tariffer og indkøb af elektricitet.

Disse regler har medført betydelige administrative omkostninger og har i mange tilfælde gjort ellers fornuftige solcelleprojekter unødigt komplicerede.

Hvad ændrer lovforslaget?

Med L10 vil kommuner og regioner kunne etablere og drive solceller på offentlige bygninger direkte i den kommunale eller regionale organisation.

Det indebærer blandt andet, at de vil kunne:

  • producere elektricitet fra solceller på egne eller lejede bygninger
  • anvende elektriciteten direkte på det tilknyttede forbrugssted
  • lagre elektriciteten i et samplaceret batterianlæg
  • sælge overskydende solcelleproduktion til elnettet
  • undgå at oprette et særskilt selskab til aktiviteten
  • undgå at søge om dispensation fra kravet om selskabsudskillelse
  • undgå kommunal indberetning og modregning af de opnåede besparelser
  • opnå elafgiftsfritagelse for den egenproducerede elektricitet, der forbruges direkte

Lovforslaget gælder både eksisterende og fremtidige anlæg.

Hvorfor har selskabsudskillelse været en barriere?

Kravet om selskabsudskillelse blev oprindeligt indført for at holde kommunernes almindelige opgaver adskilt fra kommerciel elforsyningsvirksomhed. Et solcelleanlæg, der primært producerer strøm til en skole, et rådhus eller et hospital, har imidlertid en anden karakter end en kommerciel solcellepark, der er etableret med salg af elektricitet som hovedformål.

Med L10 behandles solceller på offentlige bygninger i højere grad som en energiforbedring af bygningen. Det betyder, at en kommune eller region ikke længere skal etablere en særskilt juridisk enhed for at producere elektricitet til sit eget forbrug.

Samtidig bliver det muligt at opfylde kravet om juridisk identitet mellem producent, ejer og forbruger. Det giver mulighed for elafgiftsfritagelse for den elektricitet, der produceres og forbruges direkte på stedet.

Batterianlæg er også omfattet af L10

Lovforslaget omfatter ikke kun solceller. Et batterianlæg kan også omfattes, når det er samplaceret med og funktionelt knyttet til solcelleanlægget.

Det betyder som udgangspunkt, at batteriet skal:

  • være placeret ved det kommunale eller regionale forbrugssted
  • være forbundet med solcelleanlægget gennem en intern elektricitetsforbindelse
  • være etableret med henblik på at optimere anvendelsen af den lokalt producerede solenergi
  • have en kapacitet, der står i et rimeligt forhold til solcelleanlægget

Batteriet kan anvendes til at gemme solcelleproduktionen, så en større andel af elektriciteten kan bruges lokalt på tidspunkter, hvor bygningens forbrug er højere end den aktuelle solcelleproduktion.

Lovbemærkningerne åbner samtidig mulighed for, at et omfattet batteri kan lagre elektricitet fra elnettet, sælge elektricitet og levere systemydelser gennem en elhandelsvirksomhed. Kommunen eller regionen vil kunne modtage betaling for disse ydelser.

Det skaber mulighed for en samlet energiløsning, hvor batteriet både øger egetforbruget fra solcellerne, flytter elforbruget til billigere timer og bidrager med fleksibilitet til elnettet.

Hvilke solcelleanlæg er omfattet?

Ordningen er rettet mod solcelleanlæg, der er placeret på eller integreret i kommunale og regionale bygninger. Det kan eksempelvis være solceller på:

  • skoler og daginstitutioner
  • rådhuse og administrationsbygninger
  • hospitaler og andre regionale sundhedsbygninger
  • plejecentre
  • idræts- og kulturfaciliteter
  • driftsbygninger og materielgårde
  • facader
  • skure og permanente overdækninger
  • overdækkede parkeringsarealer og solcellecarporte

Bygningen kan både være ejet og lejet af kommunen eller regionen. Det afgørende er blandt andet, at kommunen eller regionen er elkunde på det forbrugssted, som solcelleanlægget leverer elektricitet til.

Solcelleanlæg på stativer på terræn er som udgangspunkt ikke omfattet. Det samme gælder anlæg, der er direkte tilsluttet det kollektive elnet og ikke er etableret med henblik på at dække et kommunalt eller regionalt forbrug.

Kommercielle solcelleparker og anden kommunal elforsyningsvirksomhed vil derfor fortsat være omfattet af de almindelige regler om selskabsudskillelse.

Hvad betyder L10 for økonomien i offentlige solcelleprojekter?

L10 kan forbedre økonomien i solcelleprojekter på flere måder. Kommuner og regioner kan spare omkostningerne ved at etablere og administrere et særskilt selskab, og kommunerne undgår, at de økonomiske besparelser fra anlægget bliver modregnet i bloktilskuddet.

Derudover bliver direkte egetforbrug fra solcelleanlægget som udgangspunkt fritaget for elafgift.

Den almindelige elafgift er dog midlertidigt reduceret til EU’s minimumsniveau på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Elafgiftsfritagelsen har derfor kun begrænset økonomisk betydning i disse to år. Hvis elafgiften som forudsat vender tilbage til omkring 70 øre pr. kWh fra 2028, bliver værdien af et højt direkte egetforbrug væsentligt større.

Den samlede businesscase afhænger derfor blandt andet af:

  • bygningens timebaserede elforbrug
  • solcelleanlæggets produktion og størrelse
  • andelen af direkte egetforbrug
  • elpriser, tariffer og afgifter
  • batteriets kapacitet og effekt
  • muligheden for prisoptimering og systemydelser
  • investerings- og finansieringsomkostninger

Indtægter fra salg af overskydende elektricitet vil fortsat være skattepligtige.

L10 fjerner ikke alle regler

Selvom L10 fjerner væsentlige barrierer, skal offentlige solcelle- og batteriprojekter fortsat overholde de øvrige regler på området.

Det gælder eksempelvis regler og krav vedrørende:

  • offentlige udbud og indkøb
  • nettilslutning og måling
  • interne elektricitetsforbindelser
  • byggetilladelser og lokalplaner
  • konstruktion og bæreevne
  • brandsikkerhed
  • elsikkerhed
  • arbejdsmiljø
  • eventuelle krav til finansiering og kommunale investeringer

L10 gør således ejer- og driftsmodellen enklere, men det enkelte projekt skal fortsat projekteres og dokumenteres korrekt.

Et politisk første skridt for solceller på bygninger

Førstebehandlingen af L10 viste bred politisk opbakning til bedre udnyttelse af eksisterende tagflader, facader og overdækkede parkeringsarealer.

Flere partier pegede samtidig på, at der kan være behov for yderligere incitamenter og regelforenklinger, hvis potentialet for solceller på erhvervsbygninger, etageejendomme og private bygninger skal realiseres. L10 vedrører konkret kommunale og regionale bygninger, men lovforslaget kan derfor også ses som en politisk åbning for et bredere fokus på bygningsintegreret solenergi.

Solceller på bygninger skal ikke nødvendigvis erstatte solcelleanlæg på land eller andre former for vedvarende energi. De kan derimod supplere den øvrige udbygning ved at udnytte eksisterende arealer og producere elektricitet tæt på det sted, hvor den skal bruges.

Solceller og batterier til kommuner og regioner

Et rentabelt solcelle- og batteriprojekt kræver mere end en beregning baseret på årsforbrug og årlig solcelleproduktion. Forbruget, produktionen og elpriserne skal analyseres time for time for at kunne vurdere egetforbruget og den reelle økonomiske værdi.

Hos EC Nergy arbejder vi med samlede solcelle- og batteriløsninger til erhverv og offentlige organisationer. Vi kan blandt andet analysere:

  • bygningens timebaserede elforbrug
  • det relevante solcellepotentiale
  • forventet direkte egetforbrug
  • optimal batterikapacitet og effekt
  • besparelser ved flytning af elforbrug
  • samspillet mellem solceller, batteri og elnet
  • potentialet for systemydelser
  • investering og forventet tilbagebetalingstid

På den måde kan kommunen eller regionen få et dokumenteret beslutningsgrundlag for både solcelleanlægget og et eventuelt batteri.

Kontakt EC Nergy, hvis I ønsker en indledende vurdering af potentialet for solceller og batterilagring på kommunale eller regionale bygninger.

Ofte stillede spørgsmål om L10

Er L10 vedtaget?

Nej. Lovforslaget blev førstebehandlet den 13. august 2026 og er sendt videre til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Tredjebehandlingen er planlagt til den 3. september 2026, og loven forventes at træde i kraft den 14. september 2026.

Kan batteriet oplades fra elnettet?

Ja. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan et omfattet batteri anvendes til lagring af både egenproduceret elektricitet og elektricitet fra det kollektive elnet.

Gælder lovforslaget for solcelleanlæg på jorden?

Som udgangspunkt nej. Ordningen gælder solcelleanlæg, der er placeret på eller integreret i bygninger. Terrænanlæg og anlæg, der alene er etableret med henblik på kommercielt salg af elektricitet, falder udenfor.

Gælder L10 også for private virksomheder?

Nej. L10 vedrører specifikt kommuner og regioner. Førstebehandlingen viste dog politisk interesse for yderligere regelforenklinger og incitamenter til solceller på erhvervsbygninger og private bygninger.

Gælder L10 også for batterier?

Ja, lovforslaget omfatter samplacerede energilageranlæg, herunder batterier, når de er funktionelt knyttet til solcelleanlægget og anvendes til blandt andet at optimere egetforbruget.

Kan batteriet levere systemydelser?

Ja. Et omfattet batteri kan efter lovforslagets bemærkninger levere systemydelser gennem en elhandelsvirksomhed, og kommunen eller regionen kan modtage betaling for ydelserne.

Er solcellecarporte omfattet?

Permanente overdækninger og skyggeskærme over parkeringspladser kan være omfattet, uanset om solcellepanelerne selv udgør overdækningen eller er monteret på en underliggende tagkonstruktion.

Kan kommunen eller regionen sælge overskydende solcellestrøm?

Ja. L10 giver kommuner og regioner mulighed for at sælge den elektricitet, som solcelleanlægget producerer ud over det lokale forbrug. Anlægget skal dog være etableret med henblik på at dække et kommunalt eller regionalt forbrugssted og må ikke have kommercielt salg som sit primære formål. Eventuelle indtægter fra salget vil fortsat være skattepligtige.