Job hos ECNergy

Vi er altid på jagt efter kvalificeret kollegaer

Elektriker med interesse i store batteriløsninger søges

Hos ECNergy søger vi en teknisk stærk elektriker, der brænder for store C&I batteriløsninger og avancerede energisystemer.

Du vil arbejde med test, idriftsættelse og fejlfinding på batterianlæg, invertere og styringssystemer samt have dialog med leverandører ved tekniske udfordringer.

Derudover vil du også udføre klassisk elektrikerarbejde som installation af tavler, kabelinstallationer og opbygning af tekniske rum og energicentraler.

Vi søger dig, der er uddannet elektriker, har solid systemforståelse, kan læse el-diagrammer og trives med tekniske detaljer. Til gengæld tilbyder vi en specialiseret stilling i en voksende branche med stor frihed, ansvar og gode muligheder for faglig udvikling.

Vil du være med til at drive den grønne omstilling fremad?

Hos ECNergy arbejder vi med vedvarende energi og effektive løsninger – måske er vi din næste arbejdsplads?

Grøn omstilling og vedvarende energikilder, som solenergi, er i rivende udvikling, og derfor søger vi ofte nye medarbejdere til vores team. Hvis der ikke er ledige stillinger på siden, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til info@ecnergy.dk eller ved at trykke på knappen nedenfor.

Husk at skrive “Uopfordret ansøgning” i emnefeltet.

Vil du holde dig opdateret på nye jobmuligheder? Følg os på LinkedIn og Facebook, hvor vi deler opslag, når vi søger nye kolleger.

Hvem er ECNergy?

Vi skaber fremtidens bæredygtige energiløsninger
Som energientreprenører specialiserer vi os i effektive solcelle- og batteriløsninger, der er målrettet industri, erhvervsliv og offentlige institutioner. Som en del af Energicenter Nord leverer vi løsninger, der understøtter den grønne omstilling på en enkel, transparent og økonomisk fordelagtig måde.

Med solenergi som fokus udvikler, implementerer og vedligeholder vi skræddersyede energiløsninger, der giver økonomiske fordele og understøtter ansvarlig energianvendelse. Vi tror på, at solenergi er vejen frem til en grønnere og mere rentabel fremtid.

Vores historie

Vi er Energicenter Nord & ECNergy – drevet af bæredygtig energi
Vores rejse startede i 1986, hvor vi sammen med lokale naboer satte vores første vindmøller op og skabte et møllelaug i samarbejde med Neg Micon. Mads, vores stifter, blev hurtigt en central del af projektet som konsulent.

I 1992 blev Thy Vindkraft til Energicenter Nord, hvor vi for alvor satte fokus på at skabe bæredygtige energiløsninger til gavn for samfund og miljø. I 2022 udvidede vi med ECNergy, der leverer skræddersyede, lokale løsninger til erhverv og landbrug.

Vi er stolte af vores historie og fortsætter med at forme fremtidens grønne energiløsninger.

Vi har det sjovt

Hos ECNergy er det ikke kun solcelleanlæg, vi brænder for – vi prioriterer også et positivt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi tror på, at en god arbejdsplads handler om meget mere end selve arbejdet; det handler om fællesskab, trivsel og sjove oplevelser.

Derfor arrangerer vi løbende forskellige sociale aktiviteter og events for vores medarbejdere. Det kan være alt fra teambuilding og firmaudflugter til sportsaktiviteter og hyggelige arrangementer.

Disse aktiviteter styrker sammenholdet, forbedrer samarbejdet og giver vores medarbejdere mulighed for at slappe af, have det sjovt og lære hinanden bedre at kende uden for arbejdsrammerne.

Skal du med på holdet?