Hvad er ESG-nøgletal?
ESG-nøgletal viser, hvordan en virksomhed klarer sig på miljø, sociale forhold og ledelse – målt i konkrete tal.
Kom godt i gang med ESG-nøgletal
Flere og flere virksomheder arbejder målrettet med ESG-nøgletal for at styrke både deres ansvarlighed og deres konkurrenceevne. Men hvad dækker ESG-nøgletal egentlig over – og hvilken rolle spiller solceller i denne sammenhæng? I denne artikel dykker vi ned i begrebet og forklarer, hvorfor ESG-nøgletal er blevet uundgåelige for virksomheder med fokus på bæredygtighed, transparens og grøn omstilling.


Hvad er ESG-nøgletal?
ESG-nøgletal er konkrete og målbare data, der viser, hvordan en virksomhed præsterer inden for tre centrale områder: miljø (Environmental), sociale forhold (Social) og ledelse (Governance). Disse nøgletal giver et objektivt grundlag for at vurdere virksomhedens bæredygtighed og ansvarlighed – både internt og eksternt.
‘Environmental’ dækker over virksomhedens påvirkning af klima og naturressourcer, fx gennem energiforbrug og CO₂-udledning. ‘Social’ handler om forhold som arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel, diversitet og engagement i lokalsamfundet. ‘Governance’ omfatter virksomhedens ledelsesstruktur, forretningsetik og risikostyring.
ESG-nøgletal gør det dermed muligt for virksomheden at dokumentere sin indsats og sætte ind, hvor der er forbedringspotentiale. De fungerer både som styringsværktøj og som et konkurrenceparameter i et marked, hvor gennemsigtighed og ansvarlighed spiller en stadig større rolle.
Hvorfor er ESG-nøgletal vigtige for virksomheder?
I takt med øget regulering og markedskrav stilles der større krav til dokumentation af virksomheders bæredygtighed. ESG-nøgletal fungerer her som den fælles valuta, der gør det muligt at sammenligne virksomheder på tværs af brancher og landegrænser.
Gennemsigtige og veldokumenterede nøgletal kan styrke virksomhedens omdømme, lette adgang til finansiering og tiltrække samarbejdspartnere, der selv arbejder med ESG. Samtidig hjælper nøgletallene virksomhederne med at identificere forbedringsområder og prioritere deres indsatser mere effektivt.
For mange virksomheder er ESG-nøgletal desuden ikke blot et værktøj til ekstern kommunikation – de udgør også et værdifuldt styringsredskab internt. Når ESG-data struktureres og gøres tilgængelige, bliver det markant lettere at identificere, hvor der er mulighed for at optimere processer, reducere risici og sætte konkrete mål for udvikling og ansvarlig vækst.


Sådan fastsætter du de rigtige nøgletal
At vælge de rigtige ESG-nøgletal kræver mere end blot et ønske om at virke grøn eller ansvarlig. Tallene skal være relevante for netop din virksomheds branche, størrelse og virkelighed. En produktionsvirksomhed med højt energiforbrug bør for eksempel måle sin CO₂-udledning og andre ESG-nøgletal – her kan et skifte til solceller blive et vigtigt og målbart skridt, der påvirker både din ESG-score og forretningsstrategi.
Det er også nødvendigt at arbejde med den såkaldte dobbelt væsentlighed. Det vil sige: Hvad har betydning for virksomhedens økonomiske resultater, og hvad har betydning for omverdenen og samfundet? Et ESG-nøgletal er kun relevant, hvis det bidrager til forståelsen af begge dele.
For at sikre struktur og gennemsigtighed er det oplagt at anvende anerkendte standarder og frameworks. Det gælder blandt andet GRI (Global Reporting Initiative), CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og ESRS (European Sustainability Reporting Standards), som alle hjælper med at definere, hvilke nøgletal der bør medtages, og hvordan de skal dokumenteres.
Hvordan kan solceller forbedre dine ESG-nøgletal?
Investering i solceller er en konkret og effektiv måde at styrke den miljømæssige del af ESG-profilen på. Ved at producere sin egen strøm gennem solceller reducerer virksomheden sit behov for energi fra fossile kilder. Det betyder, at både energiforbruget og CO₂-aftrykket sænkes betragteligt. Disse to faktorer – energiforbrug og klimabelastning – er typisk blandt de mest centrale og sammenlignelige ESG-nøgletal, når virksomhedens miljøprofil skal vurderes.
Solceller gør det ikke blot muligt at forbedre det samlede energiregnskab, men bidrager også til at opfylde kravene til dokumentation af Scope 1 og Scope 2-udledninger. Scope 1 dækker direkte udledninger fra virksomhedens egne energikilder, mens Scope 2 dækker indirekte udledninger fra den købte elektricitet. Ved selv at producere grøn strøm på virksomhedens egne tagflader, kan man dokumentere en reel nedbringelse af begge scopes, hvilket er et stort plus i både frivillige og lovpligtige ESG-rapporter.


Sådan kommer du i gang med ESG
Det første skridt er at kortlægge, hvilke ESG-nøgletal der er relevante for din branche og virksomhedsstørrelse. Mange starter med klimadata, fordi de er lettere at kvantificere og typisk har høj interesserelevans. Her kan installation af solceller være en oplagt første indsats, da den skaber konkrete, målbare forbedringer i energibalancen.
Det er samtidig en investering, som kan integreres direkte i virksomhedens ESG-rapportering og kommunikationen til kunder og investorer. Ved at koble solcelleløsningen til et monitoreringssystem får virksomheden løbende adgang til data, som gør det let at dokumentere effekterne og inkludere dem i ESG-nøgletallene.
Gør ESG til en strategisk fordel for virksomheden
I stedet for at betragte ESG-nøgletal som endnu en administrativ byrde, bør de ses som et strategisk styringsredskab, der kan løfte virksomheden både internt og eksternt. Når ESG integreres i kerneforretningen, giver det mulighed for at identificere nye vækstområder, optimere drift og sikre langsigtet stabilitet.
Det handler ikke kun om at overholde regler, men om at bruge data og målepunkter aktivt til at styre mod klare mål – og kommunikere dem troværdigt til omverdenen. Virksomheder, der er proaktive i deres ESG-rapportering, positionerer sig desuden stærkere i forhold til både finansielle institutioner og potentielle samarbejdspartnere.
En gennemtænkt og gennemarbejdet ESG-strategi kan derfor give adgang til bedre lånevilkår, attraktive samarbejder og nye markeder. Når ESG-nøgletal bliver en del af virksomhedens fortælling og beslutningsgrundlag, bliver de ikke bare til dokumentation, de bliver et aktiv, der skaber værdi.
